Byggefasen

Tycho Brahe Planetarium er en helt unik bygning og har selvfølgelig også en historie, om hvordan bygningen blev opført.

 

Grundstenen bliver lagt

Byggeriet af Tycho Brahe Planetarium gik i gang i efteråret 1987.

Grundstenen blev sat den 22. februar 1988 – netop den dag, hvor de to planeter Uranus og Mars var i en sjælden nær konjunktion. Det vil sige, at de fra Jorden kunne ses tæt ved hinanden på himlen.

 

Inskription på grundstenen

Grundstenen blev anbragt i den store cylinderbygning med påtegnelse af datoen og Tycho Brahes valgsprog: „Non haberi. Sed esse“ (ikke at synes – men at være).

Derudover fortæller inskriptionen, at bygningen er rejst af Bodil og Helge Pedersen for at fremme kendskabet til og forståelsen af det omgivende univers.

 

Rejsegildet

Den 14. oktober 1988 blev der holdt rejsegilde på Tycho Brahe Planetarium.

Man havde nået det højeste punkt af bygningen, godt 38 meter over gadeniveau. Det er 2 meter højere end Rundetårn og svarer til et 12-etagers hus.

 

Den officielle indvielse

Efter 2 års byggeri oprandt den store dag endelig. Den 31. oktober 1989 foretog Hendes Majestæt Dronning Margrethe den officielle indvielse af Tycho Brahe Planetarium, og den 1. november blev dørene åbnet for publikum.

Læs mere om bygningen.

 

Fakta:

  • Byggeomkostninger i alt:     kr. 130 mio.
  • Stjerneprojektor                 kr.   14 mio
  • Omnimaxprojektor              kr.   10 mio.
  • Cylinderhøjde:                   38 m over gadeniveau
  • Cylinderdiameter:               26 m
  • Kuppeldiameter:                 23 m
  • Hældning:                          30°
  • Siddepladser i Rumteatret:  240 pladser
  • Handicappladser:                3 handicappladser
  • Byggegrund:                       4.000 kvadratmeter
  • Bebygget areal:                  1.400 kvadratmeter
  • Etagemeter:                        4.000 kvadratmeter
  • Samlet udstillingsareal:        800 kvadratmeter
Kontakt os

Tycho Brahe Planetarium

Gl. Kongevej 10

1610 København V

Åbningstider

11:30 - 19:30 | Mandag
09:30 - 19:30 | Tirsdag
09:30 - 20:30 | Onsdag - torsdag
10:30 - 20:30 | Fredag
09:30 - 20:30 | Lørdag
09:30 - 19:30 | Søndag

Salg af billetter

Billetsalg & information
Telefon: 33 12 12 24


Der tages forbehold for ændringer i program, priser og åbningstider.

Cookies

Brug af cookies på Planetariet.dk Læs mere