Bygningen

Knud Munks smukke og særprægede bygning har mange forskellige sektioner og anvendelsesmuligheder.

 

Overblik over bygningen

Bygningen er opdelt i tre sektioner – en cylinder, en lavbygning og et kobberdækket mellemfag.

 

Cylinderen

Cylinderen er 38 meter høj og har en diameter på 26 meter. Toppen af cylinderen er skråt afskåret med en hældning på 30 grader ned mod Skt. Jørgens Sø.

I stueetagen indeholder cylinderen den centrale udstillingssal, Tychosalen. Under bastionen, der omgiver cylinderens fod, er der ekstra udstillingsarealer og adgang til både Rumteatret og et avanceret kontrolcenter.

 

Rumteatret og 1. sal

På første sal befinder Rumteatret sig. Her kan 240 personer nyde IMAX og 3D forestillinger under det kuppelformede lærred på 1.000 kvadratmeter.

Nedenunder Rumteatret er der indrettet rum til den tekniske afvikling af Planetariets forestillinger, og der er depoter. 

 

Lavbygningen

Lavbygningen indeholder indgangsparti, stjernebutikken, billetsalg, Sal 2 (lille 3D-biograf), værksteder, toiletter, trappe til kælder og første sal, depoter, samt lager. Alt sammen er på stueetagen.

På første sal er der kontorer for direktion, administration, markedsføring, informationsservice, skoleservice, medlemsservice, køkken og Restaurant Cassiopeia, samt flere depoter.

 

Under kobbertaget

Der er et trappegalleri under det kobberdækkede tag mellem lavbygningen og cylinderen. Det går gæsterne igennem, når de forlader Rumteatret.

Derudover rummer galleriet en del af udstillingen i stueetagen.

 

                                                                                                                                                  

FACEBOOK: 'Like' Planetariet og få seneste nyt om film, astronomi, foredrag og arrangementer.

Kontakt os

Tycho Brahe Planetarium

Gl. Kongevej 10

1610 København V

Åbningstider

11:30 - 20:30 | Mandag
09:30 - 20:30 | Tirsdag - torsdag
10:30 - 20:30 | Fredag
09:30 - 20:30 | Lørdag og søndag
Åbent helligdage

Kontakt os

Billetsalg & information
Telefon: 33 12 12 24


Der tages forbehold for ændringer i program, priser og åbningstider.