Jupitersonde retter kursen

NASA-sonden Juno fik i onsdags justeret sin bane med en 25 minutter lang affyring af sondens raketmotorer. Det var den første af en række af banejusteringer, der i de kommende år skal holde Juno på ret kurs mod dens rejsemål: planeten Jupiter.

Juno blev opsendt d. 5. august sidste år på en fem år lang rejse til Jupiter. Juno vil efter planen ankomme til Jupiter i juli 2016. Sonden skal bringes i en aflang bane hen over Jupiters poler og herfra studere den enorme gasplanet frem til oktober 2017.

Juno er udrustet med ni videnskabelige instrumenter, der bl.a. skal gøre det muligt at komme 'ind under huden' på Jupiter. Nogle af disse instrumenter forventes nemlig - for første gang nogensinde - at lave målinger, der kan afsløre forholdene i kæmpeplanetens indre. I praksis skal det gøres ved at lave nøjagtige målinger af Jupiters magnetfelt og tyngdekraft.

Disse målinger kan bl.a. bruges til at be- eller afkræfte forskernes formodning om, at Jupiter inderst inde har en kerne af is og klippemateriale. Juno skal også måle temperaturer og vindhastigheder i forskellige lag af Jupiters atmosfære samt studere gaskæmpens kraftige polarlys. Samlet set håber forskerne, at Juno's målinger vil give os meget større indsigt i, hvordan Jupiter er opbygget og er blevet dannet.

Danmark er med

Selvom Juno er en NASA-mission, har den også en dansk vinkel. Sondens stjernekameraer er nemlig bygget af forskere ved Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space). Stjernekameraerne sørger for, at sonden hele tiden ved, hvilken vej den vender i rummet. Og det er vigtigt, hvis målingerne af for eksempel planetens magnetfelt skal kunne bruges til noget. De danske stjernekameraer skal også lave selvstændige videnskabelige undersøgelser af bl.a. Jupiters polarlys og ringsystem.

Under missionen vil Juno blive udsat for kraftig partikelstråling fra Jupiters strålingsbælter. Disse bælter er energirige partikler fra Jupiter og dens måner, der fastholdes af kæmpeplanetens stærke magnetfelt. Uden beskyttelse vil sondens elektronik blive ødelagt af strålingen. Derfor har ingeniørerne bygget elektronikken ind i en særlig boks af titan, der kan begrænse stråleskaderne. I første omgang kan forskerne bag missionen dog glæde sig over, at Junos første banejustering er forløbet helt efter planen.