Marsrobot i forbifarten

Marsrobot i forbifarten
Curiosity i faldskæmen fanget af MRO - billede: NASA/JPL-Caltech/UA

Da Curiosity d. 6. august fløj ind i marsatmosfæren, var NASA-sonden MRO på pletten til at optage et billede.

NASA-sonden Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) var på pletten i går, d. 6. august, for at tage et billede af robotten Curiosity, da den ankom til Mars.

Billedet viser Curiosity ca. tre kilometer over marsoverfladen, mens robotten stadig hang i sin 16 meter store bremsefaldskærm. Den største plet (øverst) er faldskærmen, mens den mindste plet (nederst) er selve sonden. På tidspunktet for optagelsen befandt MRO sig ca. 320 km fra Curiosity.

Billedet blev optaget med kameraet HiRISE (High Resolution Imaging Science Experiment), der er det ene af seks videnskabelige instrumenter på MRO. Det er det største kamera, der nogensinde er blevet sendt af sted på en rummission til en anden planet. Normalt peger HiRISE lige nedad og optager billeder, hvor hvert billedelement svarer til mellem 25 og 32 centimeter på marsoverfladen. Det betyder, at overfladedetaljer ned til en meters størrelse kan studeres.

Det er anden gang MRO fanger en sonde, der lander på Mars. Første gang var i slutningen af maj 2008, hvor NASA-sonden Phoenix Mars Lander også blev fanget under landingen. MRO har kredset om Mars siden marts 2006 og det er bl.a. MROs skarpe billeder, der er blevet brugt til at udvælge landingsstedet for Curiosity: det ca. 154 km store Gale-krater.

Kontakt os

Tycho Brahe Planetarium

Gl. Kongevej 10

1610 København V

Åbningstider

11:30 - 19:30 | Mandag
09:30 - 19:30 | Tirsdag
09:30 - 20:30 | Onsdag - torsdag
10:30 - 20:30 | Fredag
09:30 - 20:30 | Lørdag
09:30 - 19:30 | Søndag

Salg af billetter

Billetsalg & information
Telefon: 33 12 12 24


Der tages forbehold for ændringer i program, priser og åbningstider.

Cookies

Brug af cookies på Planetariet.dk Læs mere