Kosmisk klima
Jordens klima
Jordens klima har altid vekslet mellem varme og kolde perioder. I disse år stiger Jordens temperatur igen, men denne gang er det efter alt at dømme vores egen skyld.
Global opvarmning
Vores udledning af drivhusgasser – ikke mindst kuldioxid – gør hele tiden Jorden bedre til at holde på varmen. Forskerne diskuterer dog stadig, om der er andre mekanismer på spil, og hvad konsekvenserne bliver.
Solens rolle
I foredraget ser vi på, hvilken rolle vores nærmeste stjerne, Solen, spiller for klimaet.
- Hvordan virker drivhuseffekten?
- Hvad kan vi lære af vores naboplaneter Venus og Mars, der har atmosfærer, som næsten udelukkende består af kuldioxid?
- Styrer nogle variationer i Solens aktivitet klimaet?
Vi ser også på, hvad rumfarten eventuelt kan gøre for at modvirke den globale opvarmning.




