Solen - livets stjerne
Solens vigtige rolle
Solen er forudsætningen for livet her på Jorden og en afgørende faktor i mange sammenhænge - f.eks. som den motor, der skaber og driver vores klima. Solens vigtige rolle bliver afspejlet tydeligt i den centrale placering, den har haft og stadig har i de fleste kulturer.
Studier af Solen
Da Solen er den nærmeste stjerne, har vi lært meget om stjerner i almindelighed ved at studere den. Hvert 11. år er Solen meget aktiv, hvilket udmønter sig i både imponerende nordlys og voldsomme 'solstorme'. De voldsomme 'solstorme' ødelægger satellitter og afbryder radiokommunikaiton.
Nyeste resultater fra forskningen
I foredraget vil Solens rolle både som stjerne og som 'klima-maskine' blive beskrevet. Derudover vil de nyeste resultater fra forskningen blive præsenteret.



