3D film i Sal 2
Husk at entrébilletten til Rumteatret både giver adgang til udstillingen og Sal 2, hvor vi viser spændende 3D-kortfilm!
Hyper-realistisk "tæt på"-oplevelse
Når du har betalt entrébilletten, får du også adgang til Planetariets super 3D-bio, den lille Sal 2. Her viser vi korte 3D-film hele dagen. Nogle af filmene er endda i 4D.
Du vil blive udstyret med den allernyeste, elektroniske 3D-brille, som i kombination med en kompromisløs filmteknik giver dig en hyper-realistisk "tæt på" oplevelse. Du får fornemmelsen af at kunne røre dyr, grene og andre objekter, der synes at komme ud af lærredet.
I Sal 2 kan du lige nu se:
-
Livet på koralrevet
-
Fly Me to the Moon
-
Sharks!
I travle perioder og ferier viser vi ofte kun 1-2 film.
Kortfilmenes længde
Du vælger selv, hvornår du har lyst til at se filmene. Det kan både være før eller efter forestillingen i Planetariets Rumteater.
De tre film varer ca. 45 minutter tilsammen.





