50 år med bemandet rumfart
Den 12. april 2011 var det 50 år siden, det første menneske blev sendt ud i rummet. Det var den sovjetiske kosmonaut Yuri Gagarin. Hans rejse varede i alt 108 minutter.
Dette ekstraordinære jubilæum blev fejret på Tycho Brahe Planetarium med et debatmøde, som satte fokus på både fortiden og fremtiden inden for rumforskning. Arrangementet var et samarbejde mellem Dansk Selskab for Rumfartsforskning, Politiken og Tycho Brahe Planetarium.
De meget kompetente oplægsholdere, der udgjorde aftenens panel, var rumeksperterne Helle og Henrik Stub, opfinderen Peter Madsen fra Copenhagen Suborbitals og Line Drube, ph.d. i planetfysik fra Københavns Universitet. Debatten blev styret af Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken.
Desuden havde en speciel gæst med en særlig tilknytning til Yuri Gagarin lagt vejen forbi Planetariet denne aften. Ham vender vi tilbage til i slutningen af artiklen.
De første og de næste 50 år
De ca. 100 deltagere blev indledningsvis taget med på en rundfart gennem de første 50 år med bemandet rumfart af Helle Stub. Den bød blandt andet på øjebliksbilleder af optakten til Gagarins opsendelse i 1961.
Ifølge Helle Stub var Gagarin ikke imponeret af det hemmelighedskræmmeri, som prægede den sovjetiske rumopsendelse. ”At der var så meget, der var fordækt i forhold til opsendelsen, generede Gagarin. Han var et pænt menneske, der ikke havde spor lyst til at lade være med at fortælle sandheden”, fortalte Helle Stub.
Gagarins flyvning skød rumalderen i gang, men hvordan vil de næste 50 år i rumfartens historie se ud? Det gav Henrik Stub sit bud på. Han var blandt andet inde på robotternes rolle i fremtidens rumforskning. Skal robotterne være partnere, konkurrenter eller afløsere i forhold til bemandet rumfart? ”Og hvem siger overhovedet, at bemandet rumfart er fremtiden?”, lød det retoriske spørgsmål fra Henrik Stub.
Den første dansker i rummet?
En lidt nærmere fremtid var på programmet, da Peter Madsen fra Copenhagen Suborbitals præsenterede det arbejde, han og kollegaen Kristian von Bengtson laver i bestræbelserne på at sende den første danske raket i suborbital flyvning. En suborbital flyvning er, når raketten flyver op i en højde af omtrent 100 km. uden at gå i kredsløb og lander så tæt som muligt på det sted, den blev skudt op fra.
I medierne bliver nedtællingen forud for en raketopsendelse ofte beskrevet som et ultimativt højdepunkt. Men hvordan opleves en nedtælling egentlig i virkeligheden? Faktisk ikke særlig behagelig, fortalte Peter Madsen. For hvert tal, der tælles ned, kan noget nyt nemlig gå galt. ”En nedtælling opleves i virkeligheden som en meget negativ ting. Hvis et led knækker, ryger hele kæden”, lød det fra Peter Madsen.
1. juni i år skal Peter Madsen og resten af Copenhagen Suborbitals igen bide negle under en nedtælling. På denne dato gør Copenhagen Suborbitals sit andet forsøg på at sende en raket i suborbital flyvning fra farvandet ved Bornholm. Hvis opsendelsen går godt, er Copenhagen Suborbitals et skridt nærmere målet om at sende den første dansker ud i rummet – i en danskbygget raket.
Fremtidens rumturisme
Hvordan ser fremtiden for rumturisme ud? Det gav Line Drube sit bud på. Indtil nu har syv privatpersoner været på besøg på den internationale rumstation. Den næste opsendelse af privatpersoner forventes at finde sted i 2013.
En tur til rumstationen er der altså stadig turistkroner i. I den mere dyre ende nævnte Line Drube muligheden for rumvandringer, hvor privatpersoner ikke bare kommer op til rumstationen, men også på rumvandring uden for rumstationen. Denne slags turisme vil koste en del mere end en tur frem og tilbage. Også suborbitale flyvninger, som Copenhagen Suborbital beskæftiger sig med, vil kunne få en mere fremtrædende plads, da de er mere overkommelige i pris, lød vurderingen fra Line Drube.
Aftenens overraskelse
Aftenens program blev udvidet med et overraskelsesbesøg fra en mand, som har været tættere på Yuri Gagarin end de fleste. Da Gagarin var i Danmark i 1962 hed hans chauffør under opholdet Gunner Ruben. Det var netop ham, der havde lagt vejen forbi for at fortælle om sine oplevelser med kosmonauten.
”Han var helt nede på jorden”, lød svaret fra Gunner Ruben på spørgsmålet om, hvordan Gagarin var som person. Der gik et par øjeblikke, før alle i salen fangede den humoristiske, men samtidig rammende beskrivelse af verdens første menneske i rummet.
