Vinterferie 2011
Hvor hurtigt flyver en raket? Hvordan fungerer dens motor? Hvad er forskellen på raketter og rumfærger? Det var nogle af de spørgsmål, som nysgerrige børn (og deres forældre) kunne få svar på, da Planetariet havde rakettema i vinterferien 2011.
Til et rakettema hører naturligvis, at man kan lave sin egen raketopsendelse. Det var der rig mulighed for at prøve i vinterferien, og forsøget var populært blandt både børn og voksne. Til forsøget brugte vi en aflang ballon, et sugerør, en lang snor, klisterbånd og en klemme.
Hvad sker der i raketmotoren?
En ballon, der pustes op og slippes, fungerer ligesom en raketmotor: Når ballonen pustes op, bliver der skabt et tryk inden i ballonen. Når du slipper ballonen, frigives trykket, og luften kommer ud igen. Ballonen bevæger sig i den modsatte retning af luftstrømmen, fordi der kommer lige så meget luft ind, som der kommer ud igen. Det er det samme, der sker inden i en raketmotor, og det kaldes aktion-reaktionsprincippet.
Prøv selv
Du er velkommen til at låne idéen og prøve derhjemme. Det er en rigtig god aktivitet til fx børnefødselsdage. Du kan se, hvordan du kan lave raketopsendelsen her.




